Bohica

Det er kort for “Bend over, here it comes again.”

Som medarbejder kan man se frem til en endeløs række af forandringsprojekter. Der er brugt uanede mængder af timer og penge på Lean, effektivisering og andre tiltag.

Bohica

Fællesnævneren er, at de mange gode intentioner kan blive tabt på gulvet, når konsulenterne er ude af døren. Pas på med det – konsulenter kan være glimrende til at skabe forandringer, men de kan ikke løse opgaven alene. Det er det lange, seje træk, der skaber en ny kultur.

I mange organisationer er der ingen medansvar for kontinuerlige forbedringer. Nogle steder er ansvaret placeret hos en medarbejder uden særlig opbakning til opgaven. Det er ikke let at skulle gennemføre en langvarig forandring alene, og man skal ikke regne med at det gør en forskel.

 

Kommunikation, kommunikation, kommunikation

Forbedringsprocesser kan kun virke, hvis effekten kan kommunikeres skarpt.
Det er derfor visuelle præsentationer af data er så gode.

Vores OEE-værktøj kan hjælpe dig med at vise potentialet for forbedringer. Du skal kunne synliggøre tendenser og bevise effekten af din indsats.

Hvis tiltag skal hænge ved, så skal der være champions og ambassadører, der insisterer på at produktionen skal leve op til sit bedste. At synliggøre og vise, at det som holdet arbejder på, giver gode resultater, skaber naturligvis motivation.

Det er også derfor tavlemøder kan gøre en forskel. Fælles overblik over produktionen, fælles diskussion af situationen, og fælles aftaler om kommende forbedringer skaber sammenhold og resultater.

 

Ingen opbakning, ingen effekt

Det modsatte er også en mulighed. Uden opbakning i topledelsen vil der ofte blive sat for lidt tid og ressourcer af til at skabe resultater.

Når processen smuldrer, så vender alt tilbage til den gamle normal på et tidspunkt. Du kan selv gætte slutningen – senere konstateres det, at effektiviteten skal op, og så er det tid til at råbe “Bohica!”

 

Optipeoples Nyhedsbrev

Få tips og råd omkring optimering, OEE, stopårsager og meget mere.

Andre cases

Fra data til beslutninger. Skal vi hjælpe dig?