Sammenspillet mellem Opticloud og iFix fra General Electrics

Første skridt på vejen mod en komplet visualisering af produktionen starter med dataopsamling.

Sammenspillet mellem Opticloud og iFix fra General Electrics

Det er jo vores hjemmebane. Vi arbejder med at skabe retvisende data på tværs af mange maskiner leveret af mange producenter.

I dag har industrimaskiner ofte en PLC indbygget, og nogle maskinproducenter tilbyder også et system, der kan visualisere data fra deres egne maskiner.

Det er jo en start, men et overblik på tværs af alting er et langt stærkere værktøj. Her er Opticloud løsningen – eller første del af løsningen.

Med Opticloud kan data opsamles og visualiseres – men i nogle projekter er behovet et trin højere. Her taler vi om SCADA, der er kort for Supervisory control and data acquisition.

SCADA er kontrolsystemer, der kan skabe og visualisere data på tværs af computere, netværkskommunikation og grafiske brugergrænseflader. Resultatet er et system, der kan overvåge meget komplicerede processer.

I den forbindelse bruges ofte data fra en PLC – enten en mini-computer indbygget i hver enkelt maskine, eller en datalogger fra Optipeople. Vores datalogger er også en PLC.

 

Når OEE-målingerne fra Opticloud skal anvendes som en del af et større overvågningsprojekt, så leder man efter et SCADA-system. Det kan være iFix fra General Electric, som vi allerede har integreret til.

Denne her film fra General Electric (GE) viser, hvordan SCADA anvendes i praksis. I filmen bruges også begrebet HMI, der er kort for Human Machine Interaction.

Tænk på vores Opticloud kontrolpanel, der er operatørens adgang til at se data om maskinens drift. Her kan operatøren også selv angive stopårsager, tage noter, skrive i maskinens logbog og så videre, så det er også HMI.

 

 

Når vi integrerer mellem Opticloud og iFix (eller tilsvarende systemer), så klares dataopsamling af Opticloud.

Derefter samles data i et ensartet format, der sendes videre til iFix. Opticloud kan håndtere de mere besværlige scenarier – eksempelvis kan en maskine have flere spor, og der kan køre forskellige varenumre på hvert spor på samme maskine.

Når et spor stopper, så vil Opticloud vide, at maskinen delvist producerede, og skabe de korrekte data, der så sendes videre til iFix. Opticloud kan også håndtere, at produktionen har maskiner med egen PLC blandet med maskiner, der slet ikke har en PLC.

iFix anvender flere ekstra datakilder, der ikke er relateret til OEE-måling, og resultatet af de to systemer tilsammen er, at fabrikken får en komplet overvågningsløsning.

Effekten er, at man med en komplet SCADA-løsning kan hjælpe hver enkelt bruger til at reagere korrekt i en given situation. “Hvad skal jeg gøre, når…?” kan besvares af systemet.

Det skaber grundlaget for en effektiv alarm-strategi, når noget fejler, og det afkorter tiden til fejlretning. Gæt selv på, om det også sparer penge i det lange løb.

Optipeoples Nyhedsbrev

Få tips og råd omkring optimering, OEE, stopårsager og meget mere.

Andre cases

Fra data til beslutninger. Skal vi hjælpe dig?