Book et møde
#ledelse

Hjernen

#ledelse

Hjernen

Hjerneforskning

Hjerneforskning – hvordan fungerer vores hjerne, og hvordan spiller det sammen med hastige forandringer på arbejdspladsen, nye arbejdsprocesser og enorme mængder af information. Jeg har skrevet en artikel med mit bud på, hvordan vi kan bruge noget af den viden, der foreligger omkring hjerneforskning til at implementere forandringer.

Hvordan træffer hjernen beslutninger - Hjernens system 1 og 2

  • • System 1: Det går hurtigt, Det sker automatisk, Processen er ubevidst, Styret af vaner, Multitasking
  • • System 2: Det er langsomt, Det kræver opmærksomhed, Processen er bevidst, Håndterer kun en opgave af gangen.

Vores hjerner kan ikke lide at arbejde hårdt. En mental indsats tager energi, og den menneskelige hjerne anvender mere energi end noget andet organ i kroppen. Hjernen optager i gennemsnit 3% af en persons legemsvægt, men bruger ca. 20% af de kalorier en person indtager i hverdagen.

Kun ca. 10% af vores informationsbehandlings kapacitet udnyttes af bevidste tanker. De resterende ca. 90% er alle ubevidste.

Digitalisering og implementering

Som med indtryk genereres vores vurderinger og beslutninger derfor stort set ubevidst og rationaliseres derefter (via overvejelser) og forklares (via tale og handling). Vores overvejelser og beslutninger er tilbøjelige til at være afsat til at retfærdiggøre en evaluering snarere end at skabe den.

Vores bevidste hjerne (System 2) er optimeret til læring og planlægning ikke beslutningstagning, medmindre den er tvunget til det.

Hvad betyder alt dette ifht. digitalisering og implementering af nye arbejdsprocesser? Først og fremmest betyder det alt andet lige, at når nye tiltag introduceres, så bliver en stillingtagen til, om det er godt eller dårligt sendt til system 1. Man kan forestille sig at system 1 med lystes hast laver en evaluering på: påvirker det mig – hvis ja – hvordan påvirkes mine vaner og rutiner så, hvad er mine tidligere erfaringer med forandringer på arbejdspladsen osv. Ud fra dette tages en beslutning om, hvorvidt forandringen er god eller dårlig for mig, og om det er noget jeg har lyst til at deltage aktivt i. Hvis processen i system 1 ikke er et klart YES, er det sikre svar et NEJ. Så slipper jeg for at aktivere system 2 og kan fortsætte med de vaner og rutiner, jeg er tryg ved. Indtil nogen giver mig ordrer om at gøre noget andet.

Digitalisering vil ofte kræve ny læring, nye arbejdsprocesser osv. – dermed skal vi også have system 2 aktiveret. Udover at system 2 gerne vil overlade opgaver til system 1, så er der også et andet ”problem” i relation til system 2 – Vi har ikke fuld ”båndbredde”.

System 2

Mange andre ting kræver også en indsats af system 2: Det kan være en uenighed på hjemmefronten, som fylder, eller nogle forberedelser man skal have gjort sig indenfor nærmeste fremtid enten privat eller arbejdsmæssigt. Med andre ord, der er ikke fuld ”båndbredde”. Der er kamp om system 2’s opmærksomhed ifht. problem- og opgaveløsning, som ikke overlades til system 1’s automatismer.

Så hvad gør vi når forandringens vinde blæser? Vi kan bl.a. kommunikere og tilrettelægge nye tiltag i overensstemmelse med nedenstående:

  • 1. Vores hjerne er tiltrukket af det ”nye” – Vores opmærksomhed fokuseres automatisk på nye og spændende ting.
  • 2. Genkendelighed, familiært, fortrolighed: Vi er tiltrukket af ting/situationer/processer, som er genkendelige, og som vi er fortrolige med. Vi har en tendens til at ligestille genkendelighed med ”at synes om/godt kunne lide”.
  • 3. Let forståeligt: Vi tolker information som er let forståelig som værende mere sand, mere overtalende og mere sympatisk.
  • 4. Alene eksponering over længere tid gør at noget bliver mere genkendeligt og familiært.

I sammenhæng med ovenstående gælder ”For meget og for lidt” – For ”meget nyt” og for meget ”det samme” kan udløse undgåelse snarere end tilnærmelse/opsøgende.

Tag lige en indånding og tænk over hvad det betyder, når man ønsker at kommunikere og gennemføre forandringer – Min oversættelse og konklusion er, at digitalisering og forandringer skal introduceres i små skridt. Det skal være så konkret som muligt. Der skal være tid til aflæring af gamle vaner og rutiner og indlæring af nye. Der skal tages hensyn til en progression i læringskurven – Hertil skal siges, at vi har lettere ved at tilegne os ny viden indenfor områder, hvor vores naturlige styrker er i spil. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i og inspiration fra nedenstående forfattere og vil du vide mere omkring neuroscience, så kan jeg anbefale:

  • Daniel Kahneman: Thinking Fast and Slow
  • Stephen J. Genco, Andrew P. Pohlmann, Peter Steidl: Neuromarketing for dummies.
  • Morten Münster: Jytte fra marketing er desværre gået for i dag.