Login Book en gratis demo

We turn data into decisions

We turn data into decisions

Webinar: Effektivisering med OEE-måling

Dato/tid
Tirsdag den 7. januar
Klokken 15.00 til 15:30

Sted
Online.
Husk tilmelding.

Beskrivelse
Hvordan optimerer man effektiviteten af en maskine i praksis?

Der er mange penge at spare – eller tjene – ved at optimere industriel produktion. OEE-målinger er ikke til at komme udenom, hvis du arbejder med ledelse i produktionen og gerne vil handle datadrevet. Få en forståelse for, hvordan man effektivt kan optimere i dette webinar med Kenneth Bech Sørensen.

På webinaret præsenterer Kenneth en konkret case story med (anonymiserede) data fra en virksomhed, der har gennemført et investeringsprojekt baseret på data. Der er blevet lavet en foranalyse, opsat måling af OEE, data er blevet analyseret og der har været servicetjek på fabrikken i løbet af projektet.

Resultatet blev en ændring af produktionsprocessen, indkøb af en ekstra maskine, og efterfølgende langt kortere omstillingstid i produktionen. Projektet har øget produktiviteten markant og har derfor også haft en kort tilbagebetalingstid.

Hvad får du på 30 minutter?
På 30 minutter gennemgår vi blandt andet:

  • Hvordan man lettest og billigst laver en primitiv måling af OEE.
  • Andre og mere detaljerede former for måling.
  • Den gennemsnitlige seriestørrelse og indflydelse på produktiviteten.
  • Hvordan man analyserer data og finder de bagvedliggende årsager til ineffektiv produktion i stakken af tal og grafer.
  • Gennemgang af investeringsanalysen for den nye maskine, effekten af projektet og tilbagebetalingstiden for den nye maskine.

Dagens ekspert
Kenneth Bech Sørensen er analytiker og har igennem flere år arbejdet med OEE-analyse i produktionsvirksomheder. Han har en branche-indsigt indenfor området, som han kobler med værktøjer som Microsoft Power BI for at præsentere data til medarbejdere og ledelse på en let forståelig måde.